Betingelser for at bruge EU’s fri bevægelighed

Der findes ikke klare kriterier for, hvornår man opfylder betingelserne for at have haft ophold i et andet EU-land. I Udlændinge- og Integrationsministeriet fastholder man, at det kommer an på en konkret vurdering i den enkelte sag, og derfor vægrer man sig mod at give klare retningslinjer.

Vi opfordrer alle, der er i tvivl, om de opfylder betingelserne, til at prøve at søge. Det koster ikke noget at søge.

Og du kan søge fra det EU-land, du nu bor i. Du behøver ikke vente, til du er flyttet tilbage til Danmark. Naturligvis skal man ikke spilde sin tid med at sende en ansøgning, som helt åbenlyst ikke lever op til kravene. Når du søger, får du enten et klart ja eller et begrundet afslag. Et begrundet afslag gør dig meget klogere til næste gang, du søger. Jo flere konkrete sager, der bliver afgjort, jo klogere bliver vi alle. Dels fordi Udlændinge- og Integrationsministeriet er forpligtet til i anonymiseret form at offentliggøre relevante afgørelser; dels fordi advokater, foreninger og politikere holder øje med, hvordan praksis udvikler sig. Den viden kommer alle, som ønsker at bruge deres EU-rettigheder, til gode.

I Danmark kan du søge familiesammenføring med din ægtefælle efter EU-reglerne, hvis du har krydset de interne EU-grænser – oftest i forbindelse med arbejde, studie eller for at bosætte dig – og du så bagefter vender hjem til Danmark igen. Det er altså, når du bruger eller har brugt den frie bevægelighed under EU-retten, at du kan benytte dig af de rettigheder omkring familiesammenføring, som EU giver sine borgere.

Den sikreste måde for en dansk statsborger at få adgang til EU-rettighederne er ved at flytte til et andet EU-land og dér finde et arbejde. Alle EU-borgere har ret til at arbejde – og i den forbindelse bo – i et andet EU-land. Der er rig mulighed for at finde sig et arbejde i et andet EU-land. Du har som dansk statsborger ret til at opholde dig i et andet EU-land i op til tre måneder, bare du har et gyldigt identitetskort eller pas. Det er underordnet, om du er der for at arbejde, studere eller blot som turist. Et ophold som turist betyder dog ikke, at man har ret til familiesammenføring, når man vender hjem, jf. næste afsnit. Derudover har EU-borgere ret til at opholde sig seks måneder i et andet EU-land, hvis man fortsat søger arbejde i værtslandet og har en reel chance for ansættelse. Det er ikke et krav, at du har samme beskæftigelsessituation, når du vender hjem, som da du rejste ud. Rejste du f.eks. ud som studerende, kan du godt vende hjem som arbejdstager eller arbejdsløs og stadig være omfattet af reglerne om fri bevægelighed.

Reelt og faktisk ophold

Når du er vendt tilbage til Danmark igen og beslutter dig for at søge familiesammenføring efter EU-reglerne, er det blevet skærpet i EU-opholdsbekendtgørelsen, at du skal kunne bevise over for de danske myndigheder, at der nu er tale om et ”reelt og faktisk ophold” i Danmark.

Derudover er det naturligvis også et krav, at I bor sammen i Danmark (dvs. at du ikke kan blive boende i Sverige, mens din ægtefælle flytter alene til Danmark og bor her).

Derudover kan der være situationer, hvor der opstår en mistanke hos de danske myndigheder om, at familien ikke er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i det hele taget. Det kunne f.eks. være, at flytningen til Sverige kun var proforma. Hvis du ikke har tilmeldt dig det svenske folkeregister (og derved af Skatteverket er blevet frameldt det danske folkeregister), så har de danske myndigheder ret til yderligere undersøgelse på baggrund af mistanke om proforma-flytning.

I den forbindelse kræver myndighederne dokumentation for et ”reelt og faktisk ophold” i det andet EU-land. Hvad man i denne forbindelse anser for ”reelt og faktisk” kommer vi til nedenfor, men umiddelbart må det fastslås, at denne ”mistanke” ikke alene kan være baseret på de danske myndigheders opfattelse af, at familien kun ville bruge EU-reglerne til at opnå efterfølgende opholdstilladelse i Danmark.

EU-Domstolen har nemlig slået fast i Akrich-dommen, at motiver til at flytte fra et land til et andet ikke er afgørende for, om det pågældende ægtepar kan nyde godt af EU-reglerne om fri bevægelighed. Det vil sige, at proforma-ægteskab og proforma-flytning naturligvis ikke er omfattet af reglerne, men at personer, som faktisk er reelt gift, flytter til et andet land (og arbejder), er omfattet, uanset at formålet med at flytte til f.eks. Sverige er tilbagevenden til hjemlandet med ægtefællen.

Dokumentationsforpligtelsen fremgår af den vejledende fortolkning, som findes på nyidanmark.dk:

Du skal derfor tænke meget over, hvordan du kan dokumentere, at du har haft et ”reelt og faktisk ophold” i et andet EU-land. På nyidanmark.dk gives følgende eksempler på dokumenter, som kan være med til at bevise, at du har haft et reelt og faktisk ophold i udlandet:

Igen må det fremhæves, at de danske myndigheder ikke kan kræve, at du beviser ”reelt og faktisk ophold” gennem salg af din oprindelige bolig i Danmark. Dette går udover, hvad EU-retten tilsiger, men da vi kan se, at man inddrager det i afgørelserne, må vi tilråde dig som et minimum at fremleje din danske bolig, mens du er bortrejst. Vi anser fortolkningen som uretmæssig, men det kan tage mange år at få fastslået ved EU-Domstolen. Det sikreste er derfor at følge vejledningen, indtil Udlændinge- og Integrationsministeriet evt. ændrer praksis. Dette arbejder vi naturligvis videre på, sådan som vi har gjort, siden regeringen og Dansk Folkeparti som led i stramningerne for danske statsborgeres ret til familiesammenføring også strammede praksis i forhold til EU-reglerne. Vi indgav således klage til EU-Kommissionen i 2004, da man fratog studerende og pensionister samt selvforsørgende retten til familiesammenføring efter reglerne om fri bevægelighed. Det tog 4 år at få de danske myndigheder til at ændre denne ulovlige praksis (november 2008), og det kan tage yderligere en årrække at få ændret de seneste tiltag, men indtil da vil det ikke desto mindre være en god ide, at du forsøger at leve op til de krav som pt. er opstillet (uanset om de måtte være i strid med EU-retten).

Arbejdstager

Som nævnt kan du få adgang til familiesammenføring efter EU-reglerne, hvis du har været arbejdstager i et andet EU-land. Du er arbejdstager, hvis du udfører et lønnet arbejde, dvs. typisk hvis du er ansat i en virksomhed. EU-Domstolen tolker arbejdstagerbegrebet bredt: en arbejdstager omfatter enhver EU-borger, der udøver reel og faktisk beskæftigelse.

– Hvor mange timer skal du arbejde?

Ifølge udlændingemyndighedernes hjemmeside beror det altid på en konkret vurdering af den enkelte sag, om en ansøger om familiesammenføring kan blive betragtet som arbejdstager efter EU-reglerne. Det er afgørende, om der er tale om en ”faktisk og reel beskæftigelse”. Beskæftigelse, der har ren marginal karakter, er udelukket fra at give en ansøger status af arbejdstager, og derfor mener de danske myndigheder, at du minimum skal have arbejdet 10 til 12 timer ugentligt.

– Hvor længe skal du have arbejdet?

Der hersker også tvivl om, i hvor lang en periode du skal have arbejdet for, at dit job kan blive betragtet som ”faktisk og reelt” af SIRI. Selvom der ikke kan fastsættes nogen nedre grænse, oplyser de danske myndigheder dog, at 10 ugers arbejde typisk vil være minimum for, hvor lang tid du skal have arbejdet, for at du bliver betragtet som en arbejdstager. De 10 uger beror på en konkret dom fra EU-Domstolen. SIRI oplyser, at det beror på en konkret vurdering, og at en person, som ophører med at arbejde efter mindre end 10 uger, i nogle tilfælde vil kunne opfylde betingelserne for at være arbejdstager.

– Hvad skal du tjene?

Som udgangspunkt stiller de danske myndigheder krav om, at din løn som arbejdstager minimum skal svare til starthjælpssatsen, som i 2009 er:

Hvis din indtægt er mindre end dette, betyder det ikke nødvendigvis, at du er diskvalificeret fra at få familiesammenføring. Det vil som altid bero på en konkret vurdering.

Grænsependlere, grænseoverskridende tjenesteydere og vandrende arbejdsløse

Grænsependlere, der flytter til et andet land (f.eks. til Malmö), men beholder jobbet hjemme (f.eks. i København), er omfattet af EU-reglerne for familiesammenføring. De danske myndigheder har ikke altid fortolket reglerne sådan, men det blev som nævnt ændret i november 2008. Der gives ikke en nedre grænse for, hvor længe man skal have boet i Sverige, men erfaringsmæssigt vil et ophold på 4-6 måneder være tilstrækkeligt.

Det samme gælder dog ikke grænsependlere, der gør det modsatte: bliver boende i Danmark, men finder arbejde i Sverige. De danske myndigheder kræver ”reelt og faktisk ophold” i et andet EU-land. Som nævnt ovenfor har vi vores store tvivl om lovligheden af denne fremgangsmåde hos de danske myndigheder vedrørende fortolkningen af ”reelt og faktisk ophold.” Også en EU-ekspert har rejst tvivl om de danske myndigheders krav om flytning. Der er måske ikke belæg for, at Danmark udelukker danske statsborgere, som arbejder i et andet EU-land, men som har bevaret deres bopæl i Danmark, fra adgangen til familiesammenføring efter EU-reglerne. Det kan være, at senere domme vil vise, at den nuværende danske tolkning stadig er for restriktiv – som den har vist sig at være så mange gange før. Derfor er det altid relevant at følge med i nyhederne og debatten.

Hvis du imidlertid ønsker en let og smertefri familiesammenføring, så må du forholde dig til den eksisterende danske tolkning, som kræver flytning.

Reglerne for tjenesteydere og arbejdsløse er stadig usikre, og der kan ikke gives håndfaste kriterier. Man mangler også her at se nogle afgørelser i konkrete sager.

Der er afsagt domme, som tolker den fri bevægelighed meget bredt.

Den såkaldte Carpenter-dom siger, at personer, der fra sit hjemland leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, f.eks. konsulentvirksomhed, også er ”vandrende arbejdstagere”, som derfor kan påberåbe sig EU-reglerne om familiesammenføring i deres hjemland, selv om de ikke har forladt dette land. Samme tolkning findes i Antonissen-dommen. Ifølge de danske myndigheder er det kun i helt særlige tilfælde, som vurderes konkret fra sag til sag, at man som grænseoverskridende tjenesteyder har denne ret. Kravene er desuden mere strikse end for arbejdstagere. De kan ses på udlændingemyndighedernes hjemmeside.

Noget tyder endda på, at en dansk statsborger, som er rejst til et andet EU-land for at søge arbejde, men ikke har held til at finde et job, ligeledes vil kunne bruge EU-reglerne til at få sine familiemedlemmer med til Danmark. Arbejdsløse bliver nemlig i visse tilfælde betragtet som arbejdstagere for så vidt angår retten til ophold. Dette skyldes, at arbejdskraftens fri bevægelighed jo ville blive alvorligt stækket, hvis du skulle være garanteret job, før du begav dig til et andet EU-land. Vi har ikke kendskab til, at danske statsborgere har fået en udenlandsk ægtefælle til Danmark som følge af ovenstående tolkninger af arbejdstagerbegrebet. Det er heller ikke muligt hos Udlændinge- og Integrationsministeriet at finde konkrete retningslinjer for, hvordan man praktisk kan gøre brug af disse tolkninger i forbindelse med familiesammenføring. Om du kan bruge disse tolkninger af arbejdstagerbegrebet, er der altså kun én måde at finde ud af på, og det er ved at søge – og eventuelt anlægge sag ved EU-Domstolen via en klage til Kommissionen eller ved at rejse sagen ved de nationale domstole. Som allerede nævnt er Danmark flere gange blevet tvunget til at tolke EU-reglerne bredere, end regeringen havde ønsket, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har haft tradition for.